1. kamp: K.D. United -Korallen BK

Opstilling

1 Kenneth Efterstigaard Tuesen GK
4 Asger Rønn Jensen LB
13 Kasper Tange Jørgensen RB
10 Nikolaj B.L. Christensen LW
7 Casper Broskov Sommer CM
6 Rene Frederiksen RW
11 Troels Bo Jørgensen AT
5 Christian Bøgelund UDS.
8 Thorbjørn Jensen UDS.
2 Mads Hviid UDS.

Resultat

Korallen BK2 - 3K.D. United
0 - 1NN
0 - 2NN
0 - 3NN
Mads Hviid (Kasper Tange Jørgensen)1 - 3
Mads Hviid (Nikolaj BLC)2 - 3
Valby Idrætspark: 12. april kl. 20.00
Kampens spiller: Mads Hviid

HÅRD START FOR GULDFISKENE

Efter vinterens dvale skulle Korallen BK stå forårets første prøve mod de endnu ukendte K.D. United i Allan Fodbold-turneringen. Tre nye kræfter var trådt til på grønsværen for de orange, i form af Thorbjørn Jensen, Mads Hviid og Christian Bøgelund. Det ubeskrevet blad, K.D. United havde vundet deres første opgør med hele 7-5 mod Nordvest Unionen, så Korallens drenge var forberedt på et intenst opgør. Og intenst blev det.

1. halvleg

Fra første fløjt blev der gået til stålet fra begge hold, men hvor Korallen hurtigt fik overtaget og presset K.D. United i bund. Desværre for de orange-klædte stod modstanderen så kompakt, at de fleste chancer løb ud i sandet. Efter ca. 10 min. skete det så: K.D. United fanger et højtpressende Korallen BK på en kontra, og efter en glimrende et-to kombination bringer modstanderen sig foran 1-0. Korallen BK led et lille mentalt knæk efter det første mål, og spillet begyndte at sejle lidt, hvilket meget hurtigt blev straffet af K.D. United, som bragte sig foran 2-0, hvilket holdte indtil pausen.

2. halvleg

Et stadigt ramt Korallen-hold, træder ud på banen efter pausen, men uden at være helt klar. Dette udnytter K.D. United til at bringe sig i den gunstige førerposition, med endnu et mål, til stilling 3-0.Men så tager fanden ved de Orange. Den fandenivoldskhed som kendetegner guldfiskene, kommer op til overfladen. Især båret af de nye kræfter på holdet, overtager Korallen BK fuldstændig kampen, ved at følge den sikre Korallen-opskrift, ved at stå lavt, lokke modstanderen op til midten, og så slå til, som en kongekobra, der blot ligger i græsset og venter på sit intetanende bytte. Efter et smukt kombinationsspil sender Mads Hviid bolden i mål til 3-1. Hårdt voldsomt pressende Korallen BK kæmper for endnu en udligning, hvilket resulterer til nogle noget tvivlsomme kendelser til de lige pludselig meget følsomme drenge fra K.D. United. Med få minutter igen bliver det alligevel til endnu et mål til de orange-klædte, igen med Mads Hviid, som sidste mand på bolden. Desværre lyder dommerens fløjte kort efter, og Korallens drenge må gå slukøret fra forårets første kamp, med et ufortjent nederlag på 3-2 til K.D. United.


Med et Korallen BK hold, der svingede noget i præstationerne, var Mads Hviid, Thorbjørn Jensen og Christian Bøgelund om nogen dem der holdte liv i kampen, med indædt fejd og viljestyrke, hvilket og viste sig i stemmeafgivelsen efter kampen, hvor den dobbelte målscorer, Mads Hviid, hev de fleste stemmer hjem.