Opsummering forårssæsonen

Forårssæsonen 2016

Korallen BK blæste I foråret igen ud på banerne i Valby, for endnu engang at vise de orange farver ved fodboldturneringen Allan Fodbold. Optimismen var høj i sæsonens begyndelse, med nogle gode træningskampe, og med god mødedisciplin til træning på Lykkeboskolen. Der var blevet vist gode takter fra holdet i træningskampene, og de nye kræfter hos Korallen, Mads Hviid og Thorbjørn Jensen bragte fornyet energi og vildskab i truppen hos Guldfiskene.

Sæsonstarten blev noget af en fuser for Korallen BKs mandskab, der efter et kvarter af første halvveg var bagud med 3-0, og på trods af et brag af et comeback, måtte se sig slået 3-2. Kampen blev et godt symbol på, hvilken rutschebanetur resten af turneringen ville ende med at blive for holdet.

Korallen havde svært ved at præstere mod hold, som normalt ville have fået en ordentlig ørefigen af Guldfiskene, men manglende mål og koncentration i geledderne betød, at lette point blev tabt, hvor de skulle have været vundet. Til gengæld præsterede Korallen BK at yde over evne mod stort set samtlige tophold i puljen, hvor der blev høstet en del respekt og ærefrygt hos modstanderholdene.

Desværre var de gode præstationer ikke nok til at holde Korallen BK oven vande, og da forårssæsonen så sin ende, måtte de orangeklædte give sig til takke med den ubarmhjertige 6. plads, hvilket betyder, at Korallen BK, kun for anden gang i klubbens historie, spiller i B-rækken i efteråret.

Målsætningen er dog klar her: Sejr fra ende til anden!

Kampresultater

Spillerbedrifter

SpillerKampeMålOplægRent burKampens spiller
Asger
50001
Casper
72202
Kasper
81200
Kenneth
90122
Kristian
71001
Lasse
70002
Mads
67401
Nikolaj74402
Rene
80201
Thorbjørn
81100
Troels
610
00

Slutstilling foråret 2016