Opsummering forårssæsonen

Forårssæsonen 2017

Forårssæsonen 2017 bød på et Korallen BK hold, der fuldstændigt lukkede ned i de bagerste geledder og således kun lukkede 6 mål ind i forårets otte kampe (den niende kamp blev aflyst). På intet tidspunkt måtte keeper Kenneth Efterstigaard hente bolden ud af netmaskerne mere end to gange og tre gange blev målet lukket helt ned. Faktisk kunne det være blevet til to mere shut downs, hvis koncentrationen ellers var blevet holdt lidt bedre, da to af de seks mål kom i hver sin kamp i allersidste minut.

Den positive tendens gjorde sig også gældende i den anden ende af banen, hvor det i de otte kampe blev til 29 fuldtræffere, svarende til over 3 mål per kamp. Et snit der kun er overgået i fire af de foreløbige ni halvsæsoner, som Korallen BK har spillet i Allanfodbold. Særligt sejren på 4-0 i sæsonens sidste kamp mod puljevinderne fra Johnny Bravos 3.0 må varme i hjerterne for alle dem, der har orange blod i årene.

Malurten i bægeret var forårssæsonens eneste nederlag på 2-1 til 2½ NFI. En kamp som vil blive husket som noget af det værste fodbold Korallen BK har spillet; i en kamp som blev rodet og med megen svinsk spil. Det var således første gang, at Korallen BK indgav en klage over dommer præsentationen, som tillod en række grove tacklinger og målmandsredninger uden for feltet.

Forårssæsonens sværeste opgave blev den uafgjorte kamp mod RIF, hvor de orangeklædte i lange perioder ikke havde mange boldberøringer. Men forsvaret holdte stand og selvom Korallen BK havde de største chancer blev det til en ukarakteristisk 0-0 kamp i Allanfodbold.

Forårssæsonens helt store positive oplevelse var hjemvendte Esben Schouboe, som qua den hårde kost på de australske farme havde vokset sig til at blive en rigtig snu mål ræv. Esben scorede således otte mål i syv kampe og i en del af kampene måtte han endda vikariere i forsvaret, som i foråret primært blev udgjort af Thorbjørn Jensen og Kasper Tange. Den anden store oplevelse var Rene Frederiksen, som i en slags helvedes udbrud af fandenivoldskhed ville slutte sin foreløbige Korallen BK karriere med en stålsat hed, der får os til at misunde officerskolen i Frederikshavn, som nu får gavn af hans indstilling. Rene bydes på snarligt gensyn i Korallen BK.

Derudover skal nævnes, at de to kreatører Nikolaj Bangsted Lem Christensen og Mads Hviid leverede de vanlige mål og målgivne afleveringer, mens Casper Sommer stod for rolige opspil med overskud.

Korallen BK sluttede dermed forårssæsonen 2017 med syv sejre, en uafgjort og et nederlag. Det rakte til en anden plads i Allanfodbolds pulje 2 og dermed adgang til efterårets A-række.

Nedenfor kan I se forårssæsonens resultater, spillerbedrifter og slutstillingen i Pulje 2.

Læs mere om efterårets program længere nede på siden.

Kampresultater

Spillerbedrifter

Slutstilling foråret 2017

De øvrige puljer

I de øvrige tre puljer i Allanfodbold har der ligeledes været spillet en gang mod alle modstanderholdene. Det er blevet til en del afbud , og dermed en del hold som er smidt ud af turneringen og ender med 0 point.

I foråret har det været svært ikke at bide mærke i sidste års turneringsvinder Samsee Samsee, der har blæst al modstand omkuld i forårets pulje 1 og vundet alle kampe med en målscore på 63-4. Alle kampe blev også vundet af Home LBH i pulje 3; dog med en mindre skræmmende målscore på 38-10. Resultaterne i de forskellige puljer viser, at kun seks hold har scoret flere mål end Korallen BK og kun et hold har lukket færre mål ind.

Du kan se slutstillingen for de enkelte pulje lige nedenfor.

Slutstilling foråret 2017 - Pulje 1

Slutstilling foråret 2017 - Pulje 3

Slutstilling foråret 2017 - Pulje 4

Efterårets puljer

I efteråret 2017 vil der blive dannet to A-rækker og to B-rækker bestående af henholdsvis de fem bedste og dårligste hold. De fem bedste fra pulje 1 og 2 mødes i efterårets A-række pulje 1, mens de fem bedste fra pulje 3 og 4 mødes i efterårets A-række pulje 2. B-rækkerne består på samme vis af de fem dårligste fra disse puljer.

Efteråret sluttes derefter af med to kampe mellem vinderne af henholdsvis A- og B-rækkerne.

I kan se efterårets puljer og deres resultater fra foråret i de nedenstående pulje oversigter.

Der er opstart i august 2017 og kampprogrammet slutter i oktober. De endelige kamptidspunkter er ikke fastlagt, men man spiller samme ugedage som i foråret. Spilleprogrammet vil blive lagt på www.allanfodbold.dk så snart det er klart og derefter oprettet her på hjemmesiden og på holdsport.

A-række - Pulje 1

A-række - Pulje 2

B-række - Pulje 1

B-række - Pulje 2